Den dag jeg fandt ud af at jeg skulle være nogens mor

Det måtte nogen godt have fortalt mig.. inden jeg blev gravid

Jeg er det mest grønne menneske, hvad angår graviditet. Jeg vidste og ved stadigvæk meget lidt omkring hele den her fase/tid/periode/proces. På en eller anden måde synes jeg, at det er meget rart (ikke at vide noget) og på den anden side så føles det vildt angstprovokerende. Jeg er ikke Google-typen. Jeg googler ikke symptomer eller risiko for abort, mad, mm. Jeg er af den opfattelse: At den risiko der er ved at være gravid, er ude af ens hænder. Det er ikke noget jeg selv kan styre. Forstå mig ret, jeg spiser sundt og varieret kost. Men jeg får også coca-cola og mcnuggets, når jeg har lyst (og det hænder, skulle jeg hilse at sige).

Jeg har på nuværende tidspunkt overstået samtlige scanninger – okay, det lyder som om der har været et helt marathon. Det har der ikke. Jeg har været til i alt 4. Første scanning jeg var til, var da baby var på størrelse med en ært. Jeg var i tvivl om, hvor langt jeg var henne – og jeg kunne simplethen ikke komme frem til, hvornår jeg sidst havde haft menstruation. Anden scanning var nakkefoldsscanning. Tredje scanning var kønsscanning. Det var virkelig vildt!!! (Jeg tænker at dele min oplevelse på et tidspunkt, hvis det har interesse). Og den fjerde var så den her misdannelsesscanning. Jeg har virkelig haft det svært ved det ord.. “Hej – vi skal tjekke om der er nogle misdannelser på dit foster?” misdannelser? Kunne man ikke prøve at bruge et andet lidt mere sobert udtryk, som fx har-barnet-det-stadig-godt-scanning eller du-er-snart-i-mål-scanning. Nå, men det er jo bare min lille holdning, og der er helt sikkert en længere lægelig forklaring bag.

I hvert fald, så har jeg samlet nogle ting nedenfor, som jeg ikke havde haft noget imod, hvis nogen liiiige havde fortalt mig – inden jeg blev gravid:

Råmælk. At stå i køen i Netto med resten af Odenses befolkning kl. 16 en mandag eftermiddag med en fyldt indkøbsskurv og en rund mælke-plamage lige midt på brystet – på den grå t-shirt. Det er ikke pisse fedt. (Også endda kun det højre bryst!!!) Jeg prøvede at bilde mig selv ind, at nogle måske kunne tro, at jeg lige havde født – også var det måske lidt mere undskyldeligt ikke lige at kunne styre den dér frit løbende mælkebar. Det er iøvrigt typisk mig. At opdigte små historier inde i mit hovede – så tingene bliver bare en anelse mere forsvarlige. I hvert fald er det her at jeg føler, at der godt liiiige kunne have været en sød ven, der kunne have kaldt et ammeindlæg. Så til alle kommende mødre, dén kommer når du mindst venter det. Be prepared.

Spisevaner. Herhjemme står den på mælkesnitter morgen, middag og aften. Personligt synes jeg, at det er rigtig fedt. Christian synes det er for meget. Men der er jo ingen, der tvinger ham til at spise dem? Jeg propper dem altså ikke i munden på ham.

Humørsvingninger. Når det går op, så går det rigtig op. Når det går ned. Så går det saftsuseme ned. Som i derned, hvor at du kan fælde lidt mere end en tåre, når du åbner køleren og ser der ikke er flere mælkesnitter i skuffen. Så er hele ens verden faktisk ved at bryde sammen. Og lige præcis et par sekunder inden, at verdenen skal til at gå under – så må Christian overgive sig og i Netto – igen.

Amme-bh’er. De kan anvendes både før og efter fødslen. Brysterne ser godt nok små tarvelige ud i sådan én. Det indrømmer jeg blankt. Men nogle gange så vinder komforten over udseendet. Og det blev altså tilfældet i denne omgang.

Middagsluren. Hold nu kæft, hvor bliver man træt… Faktisk bliver luren federe end festen. Det er faktisk én ting, som jeg prioriterer. Jeg er stadig lidt uafklaret omkring, hvorvidt at det er mig som vælger dén eller dén som vælger mig. Men som du nok kunne fornemme på mit tidligere indlæg, som jeg skrev om her, så er jeg en mindre festabe. Og hvis nogen havde fortalt mig, at jeg nok hellere ville prioritere, at blive hjemme for at nappe en lur i stedet for at deltage i diverse festivitas, så havde jeg grint dem lige op i ansigtet. Jeg anerkender: sådan forholder det sig ikke længere.

Råd og vejledning. Nok er gode råd dyre. Og de er helt sikkert også mange. Men det er bare ikke altid, at man har spurgt om råd. Ja, det er mega fedt, at folk er engageret og har så mange af dem i ærmet. Men nogle gange synes jeg måske, at man skal vente med at slynge div. fødselsberetninger ud, før man har spurgt om den… Jeg er egentlig ikke interesseret i at vide, hvor meget jeg evt. kan komme til at flække før jeg ligger dér og der alligevel ikke er nogen vej tilbage. Ligeledes er din holdning til, hvorvidt jeg skal spise min brieost også mig uvedkommende. Så please – tænk lige, før du taler 🙂

Hårvækst. Det er ikke kun mit hår, men faktisk hele min krop, som burde få oprettet sådan et abonnement. Hos en frisør. I ved de dér man kan tilmelde sig, også kan man komme ind og blive studset én gang om måneden til en lettere favorabel pris. I ved, sådan en form for mængderabat. Jeg tænker ikke at jeg behøver belyse de steder, hvor håret også vokser… med yderst hastige skridt. Jeg har for eksempel fået ikke bare dun, men HÅR PÅ MAVEN. Jeg synes faktisk at kroppen udsættes for så rigeligt – så det kunne jeg da helt sikkert godt havde været foruden.

Økonomi. 10K +!! Det føler jeg personligt er en rimelig høj sum for et køretøj uden motor. Jeg ved ikke med dig? Er det den der top moderne kopholder, der trækker prisen op? Eller er det fordi at kalechen pludselig har fået en opgradering med velcro i stedet for knapper? Det er jo egentlig bare lidt hård plast, som skal køres på småt brandbart et par år senere. Jeg er faktisk ikke typen der er særlig fornæret, men jeg synes måske lige at de der barnevognsproducenter skulle skrue en anelse ned for charmen.

Det var 8 sandheder om min grønne graviditet. Jeg kan oplyse, at jeg tæller samtlige dage – og indtil da, er der ingen der må min mælkesnitte smage.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag jeg fandt ud af at jeg skulle være nogens mor