Det måtte nogen godt have fortalt mig.. inden jeg blev gravid

Tips til Tulum

Jeg er netop hjemvendt fra paradis, nærmere betegnet Tulum, Mexico. Jeg har tidligere boet og rejst ekstremt meget i Mexico. Og hver evig eneste gang, at jeg kommer tilbage til Mexico, får jeg en følelse af at komme hjem. Jeg tror det er duften, sproget, maden og varmen som gør det. Af en eller anden årsag har jeg aldrig fået besøgt Tulum. Måske fordi, at når jeg rejser til Mexico er formålet oftest at tilbringe tid med mine forsømte mexicanske veninder. Destinationen er derfor næsten altid den samme. Denne sommer skulle dog vise sig at være anderledes. Tulum skulle altså krydses af listen og det blev dét. Så hvis nu.. at DU også går og drømmer om at komme til Yucatán-halvøen, så har jeg lavet en lille rejse-guide til dig, som du kan tage med dig på din vej.

8 hurtige tips til Tulum

  1. Lej en cykel
  2. Bo på stranden
  3. Besøg en cenote
  4. Køb mere end én myggespray
  5. Book en tur til Chichen Itza
  6. Aftal altid en pris med taxamanden (inden afgang)
  7. Drik masser af Aqua de Jamaica
  8. Book en yoga session

Her skal du bo

Jeg vil klart anbefale at bo på stranden, der ligger så mange skønne steder. Vi boede i en bungalow på et øko-resort. Helt lavpraktisk, uden aircon og køleskab. Hvis man ikke er så meget til bungalows og baretær, så kan jeg anbefale Nômade, La zebra, Casa Malca eller Azulik Resort (nok de færreste der har råd, men tjek det alligevel ud)

Til det lidt mere budget venlige vil jeg foreslå, at leje en air bnb inde i byen. Byen ligger ca 20 minutter på cykel fra stranden og 10 minutter med en taxa.

Det skal du spise

Udover at du selvfølgelig skal spise tacos til det står ud af ørene og drikke uanede mængder af frozen margaritas – så har jeg samlet mine favorit spisesteder her:

La eufemira: Taco Bar, den bedste og mest originale af slagsen. Bonus info: Èn taco koster 10 kr.

Rosa Negra: Latin Amerikansk køkken, lidt i den dyrere ende men klart pengene værd! Og klart et must, hvis du spørger mig. Deres Tuna-tostada får 5-stjerner herfra.

Mur Mur: Autentisk mexicansk mad, også lidt i den dyrere ende. Personligt vil jeg hellere bruge mine penge på Rosa Negra, men det er jo smag og behag.

La Zebra: Laver en hjernedød god frokost buffet hver lørdag.

Posada Margherita: Frisk pasta – det ville være synd at snyde sig selv for denne oplevelse.

Heartwood: Moderne New Yorker køkken. Book bord inden kl. 15.00, hvis du vil have plads – det foregår på god gammeldags manér: i kø ude foran. (OBS! lukket mandag og tirsdag)

Kin Toh: Mexicansk restaurant, som ligger på Azulik. Jeg nåede desværre ikke at spise der, da der var optaget, så husk og book bord online (i god tid).

Matcha Mama: Til den lille sult, snup en juice eller en Acaï bowl. Deres Mange Tango smager himmelsk.

#POKE: Når du skal have en pause fra tacos og tequila, så køb en poké bowl. Deres coconut rice smager fuldstændig fantastisk.

Hvis du ikke har hørt om Nômade, vil jeg anbefale at spise en frokost eller drikke nogle af deres lækre drinks. Jeg lover dig, at du ikke vil blive skuffet

Det skal du opleve

Maya ruinerne – Du kan cykle derud. Man kan ikke rejse til Tulum uden at have set dem.

Yoga – Mange hoteller tilbyder morgen- og eftermiddagsyoga. Bestil en session og se solen stå op. Det er magisk! Du behøver hverken at have egen yoga måtte eller kunne lave hunden stående. Det er også for begyndere.

Casa Malca ? Pablo Escobars sommerhus, som er blevet opkøbt at en amerikansk kunstner og har lavet det om til et hipt hotel. Hvis du ikke skal bo der, kan jeg anbefale deres frokost midt på stranden

Besøg en cenote (også kendt som et ferskvandshul på godt dansk) – dos ojos var min favorit, hvilket er der billederne er fra. Jeg fik også anbefalet Gran Cenote, og var det ikke fordi den ene dag tog den anden, ville jeg også glædeligt have besøgt den. Men omvendt, så er det jo altid godt at have noget til gode.

Sidst men på ingen måde mindst: Så book en tur til Chichen Itza. En lille ruinby, som ligger 2 timers kørsel fra Tulum. Ruinerne har spor af to forskellige kulturer, en Maya- og en Itza-kultur. Chichen Itza blev i 2007 udnævnt til et af verdens syv vidundere. Så nu hvor du alligevel er rejst så lang, så synes jeg ikke at du skal snyde dig selv for, at få den krydset af din bucketlist.


Disk-dasko


Hver dag i Tulum er en fest. Sådan næsten i hvert fald. Hver torsdag til søndag er der forskellige steder, hvor der festes til den lyse morgen. Programmet finder du her:

Torsdag: Casa Jaguar

Fredag: disko på Gitano (byens bedste bar)

Lørdag: Papaya Playa

Søndag: La Zebra

Der er også full moon party ? så tjek op på datoen!


Vi fejrede Astrids fødselsdag på Gitano

Okay, det blev en lidt længere omgang – og jeg prøvede endda at skrue en smule ned for charmen. Min liste med do’s and don’ts indeholder faktisk en del flere punkter. Så er der noget, du føler mangler – så spørg mig endelig – jeg har helt sikkert et ekstra tip i mine tanker.

2 kommentarer

  • Sofie Plovgaard

    Hej Cille,

    Jeg har fulgt dig på Instagram i noget tid efterhånden og bliver simpelthen nødt til at sige, at jeg synes, at du virker som det sødeste menneske! Jeg er helt vild med dine billeder og det univers du har skabt.

    Jeg er igang med at planlægge en tur til Mexico med min kæreste til sommer og har i den forbindelse kigget lidt (meget) på hotel Luv, som du anbefaler. Jeg synes dog ikke rigtig, at jeg kan finde priser nogen steder. Kan du mon huske, hvad I gav for at bo der? Og hvor lang tid i forvejen i cirka bookede det? På forhånd mange tak for hjælpen 🙂

    Hilsen Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ceciliefjord

      Hej Sofie.

      Jeg beklager mit sene svar! din besked havde gemt sig. Tusind tak for din fine besked, den blev jeg rigtig glad for.
      Åh. det lyder skønt med Tulum. Jeg kan som sagt ikke anbefale det nok! jeg mener at vi bookede LUV et par måneder før afrejse og prisen må du ikke hænge mig op på. Det var mine forældre, som havde inviteret. Jeg håber at du finder ud af det, jeg vil anbefale dig at skrive dem en mail <3

      Rigtig god weekend.

      xx Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det måtte nogen godt have fortalt mig.. inden jeg blev gravid