Tips til Tulum

Sådan fortalte vi at vi skulle være forældre

invitationen til babys første fødselsdag

Efter at have fået bekræftet min graviditet af både min læge og de 8-10 forskellige graviditetstest (både dem fra Føtex, Netto og Apoteket – det kunne jo være, at de var blevet for gamle eller de havde en fabrikationsfejl) som jeg havde købt, begyndte jeg at tænke over, hvordan vi nu skulle overdrage den her kæmpe store nyhed til min familie og bedste venner. Hvordan skulle jeg få fortalt mine forældre, at de skulle være mormor og morfar? For slet ikke at tale om mine søstre, som for fremtiden skulle være mostre. Min yngste søster boede i London på det tidspunkt, så det var vigtigt for mig, at det blev på en måde, hvor hun også kunne være med.

Den bedste måde vi kunne komme på var at lave en form for invitation. Christian var lige blevet færdigudannet, min 25 års fødselsdag var lige om hjørnet, samtidigt med, at jeg samme sommer også ville få min bachelor. På den måde ville det heller ikke virke suspekt, pludselig at komme ud til vores forældre med en fysisk invitation i hånden. Vi besluttede os derfor rimelig hurtigt efter, at invitationen ville blive en sikker vinder.

Christians familie/min svigerfamilie

Jeg fik hurtigt printet invitationerne til vores familier og bedste venner. Christian og jeg havde aftalt, at INGEN skulle vide noget om noget – før jeg var i uge 12. Som tiden gik blev Christian mere og mere utålmodig og det kriblede i ham for, at få lov til at fortælle det. Nu lyder det helt som om, at det ikke gjorde sig gældende for mig. Men jeg kan til din orientering oplyse, at jeg selv var ved at springe inden i. Set i bakspejlet må det dog konkluderes, at min tålmodighed, hvad angår BIG baby-news er væsentlig bedre end den tålmodighed som den kommende far til mit barn besidder. Christian måtte se sig slået på målstregen – han kunne ikke vente. Christians minimale tålmodighed resulterede i, at vi ugen før vi rigtigt skulle have fortalt det – kørte ud til mine svigerforældre for at overbringe nyheden. Aldrig om jeg har haft så mange sommerfugle i maven. Da vi kom ind i køkkenet, fangede mit falkeblik med det samme, at der kun var 4 vinglas på bordet. Vi var 5. Så der var altså noget, der ikke rigtig stemte. Enten havde Christian talt over sig, eller også var glasset blevet glemt i farten. Min mavefornemmelse sagde mig, at det var det første. Nå, men jeg nåde nærmest ikke at trække stolen ud fra bordet før Christian havde overrakt invitationen til hans mor: “Vi har en invitation med til jer. Og I må gerne læse den NU”. Min svigermors første kommentar var: “Hvorfor skal I holde jeres fest på OUH?”. Der gik dog ikke længe før hun opfangede den. Min svigerfar stod lidt mere i baggrunden og sagde: “neeeeeej, hvad er nu det for noget?”. Og dér gik det op for mig, at mavefornemmelsen fra tidligere var god nok. Christian havde talt over sig! Han havde simpelthen ikke kunne vente med at fortælle det til sin far. Så det var faktisk kun min svigermor som blev oprigtigt overrasket. Min svigerfar vidste det (åbenbart) godt, og var desværre allerede kommet alkoholforbuddet lidt for meget i forkøbet (der på vinglas-fronten). Vi grinte lidt af situationen, mens jeg sparkede Christian lidt over skinnebenet. Den lange lort. Han havde røbet vores hemmelighed – uden at have fortalt mig det.

Mine forældre

Et par dage efter skulle vi (som det hele tiden havde været planlagt) hjem til mine forældre og fortælle nyheden. Det var samme procedure. Vi havde en invitation i hånden – og nu var det min tur til at overbringe den. Vi bor ca. 5 minutter fra mine forældre. Det var den længste køretur i mit liv. Nogensinde. Jeg havde så mange sommerfugle i maven, at den gjorde helt ondt. Jeg var SÅ stikende nervøs. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Det var jo en glædelig nyhed. Men jeg tror, at det var fordi jeg vidste, hvor meget det ville komme bag på dem. Jeg er meget konservativ af sind. Og har mine principper, ligesom de fleste andre Rødstrømpe kvinder i dagens Danmark. Jeg har altid sagt, at jeg skulle giftes før jeg fik mine børn. Og det var der altså ingen som skulle lave om på, men faktum er at det blev der. (Det var et sidespring, som jeg altid kan vende tilbage til i et andet indlæg).

Vi kommer ind i køkkenet. Mine forældre har lavet mad. Vi sætter os ned. Vi spiser. Christian bliver ved med at sparke til mine ben under bordet. Invitationen ligger godt gemt mellem mine svedige lår. Jeg kan ikke. Jeg kan simpelthen ikke få det ud over mine læber. Til jer der ikke kender mig, kan jeg oplyse, at jeg normalt ikke er den stillegående type. Mine armbevægelser er oftest til at få øje på. Hvis man kan sige det sådan. Men den her gang. Den her dag. Var det som om, at tiden stod stille. Jeg var simpelthen blevet stum. Vi blev færdig med at spise. Og jeg spurgte rimelig pludseligt om vi ikke skulle tage et slag Risk. (I ved det dér brætspil, som tager flere timer). På den måde kunne jeg købe mig lidt ekstra tid. Min mor hentede brætspillet. Vi fik sat brikkerne op. Også kunne jeg ikke trække den længere. Jeg rev invitationen frem under min kjole (den var lettere fugtig – jeg havde pludselig fået det lidt varmt). Jeg fik fremstammet noget i nærheden af: “Vi har en invitation med til jer. Vi holder sammenskudsgilde nu hvor Christian bliver færdig og jeg bliver 25 år”. Min mor sagde pænt tak og lagde den væk. Så jeg måtte gå hen og hente den igen og pænt sige til min mor, at det var da uhøfligt ikke at læse den. Hun åbnede den. Hun læste den. Hun læste den igen. Det var som om hun ikke rigtig forstod det. Min far sad ved siden af og læste med. Hendes første kommentar var: “OUH?? Det var da et mærkeligt sted.. Og hvorfor først i december? Det var da en sjov årstid at fejre din fødselsdag på” (jeg har fødselsdag i maj). MEN SÅ RINGEDE KLOKKEN. Min mor fik tåre i øjnene. Hun kunne ikke sige noget. Men jeg kunne se på tårerne der trillede ned af hendes små kinder, at hun blev oprigtigt rørt. Og jeg ved at hun inderligt glæder sig til at blive mormor. Præcist som et lille barn gør til juleaften.

Min søster i London

Min mellemste søster havde jo sørget for (så fint på toilettet) at overbringe nyheden til sig selv (det kan du læse om her). Så nu manglede jeg bare at overbringe nyheden til min yngste søster i London. Vi havde aftalt af vi skulle Facetime kl. 20, når hun havde fået fri fra arbejde. Vi snakkede sammen i en time, før jeg fik fortalt hende, at jeg i øvrigt havde en invitation til hende, som hun skulle læse. Jeg fortalte hende, at jeg ville holde den op foran kameraet, nu hvor hun jo ikke havde været hjemme til at tage imod den. Hun græd allerede da hun læste ordet “moster”. Nedenstående billede siger vidst det hele. Jeg har derfor ikke mere at tilføje eller dele.

Da min søster i London læste invitationen på Facetime

2 kommentarer

  • Et yderst ydmygt TAK for din fine kommentar! den blev jeg oprigtig glad for <3 <3 det glæder mig, at du har lyst til at følge med! Rigtig god weekend <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Stort tillykke!! Og skøn dato

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til Tulum