En opdatering om leverpostejsanretningen på øverste etage: Ja, jeg farver mit hår

Kønscanning, balloner og babynavne

Det er ved at være noget tid siden, at vi var til kønsscanning. Men jeg synes nu alligevel, at jeg vil dele oplevelsen med jer. Vi havde bestilt tid til scanning hos en privatklinik i uge 15. Vi kunne simpelthen ikke vente. Vores tålmodighed – særligt Christians var faktisk ikke eksisterende (noget jeg tidligere har skrevet om her).

Dagen, hvor vi skulle scannes, står stadig ret klart for mig. Jeg havde haft sommerfugle i maven hele dagen op til. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor. For jeg var faktisk 100 % sikker på, at det var en pige, og derfor allerede begyndt at kalde hende for Carla – sådan lidt i smug. (Jeg havde lidt svært ved at forholde mig til, at der var flyttet ?nogen? ind i min mave. Så ved at kalde baby-bønnen for Carla kunne jeg bedre forholde mig til tanken). Nå, men det skulle altså vise sig, at jeg havde taget godt og grundigt fejl. Min sjette sans havde virkelig spillet et puds med mig.

Vi kom ind til den sødeste jordemoder, og jeg lagde mig op briksen. Som du måske kan huske fra tidligere, har Christian tendens til at få det en anelse varmt, når noget med en baby er under opsejling. Så ja, han svedte – som et svin. Jeg tænker tit på, hvor på sved-skalaen han mon befinder sig, når fødslen først går i gang… Men altså, den tid, den glæde. Det kan være jeg skal lave et indlæg om det på et tidspunkt. (Selvfølgelig ikke om hans svedproblem, men om hans reaktion og håndtering af fødslen). I hvert fald, så lå jeg der på briksen, og jordemoderen begyndte scanningen. Hun spurgte om vi havde nogle fornemmelser, jeg fortalte, at jeg var sten sikker på, at det var en pige. Vi snakkede lidt yderligere og jeg fik også fortalt, at jeg ville blive verdens lykkeligste, uanset hvad. Pludselig sagde jordemorderen: ?Det er jo tydeligt! I skal have en lille dreng?. Hvortil Christian udbrød: “Hvor er det VIGTIGT!” mens hånden på alt andet end diskret vis blev rakt i vejret. Knyttet, vel at mærke. En rigtig sejrshånd. Jordemoderen kiggede lidt mærkeligt på mig, som om at Christian var helt fra den?. Jeg grinte bare. For jeg vidste, at han ville blive mindst lige så lykkelig som mig ? uanset kønnet, selvfølgelig! Men det var som om, at jordemoderen var af en anden opfattelse. Det eneste vi faktisk bare ønskede os var en sund og rask baby. Og nu skal vi altså have en sund og rask, dreng.

Vi havde samme aften inviteret vores familier på aftensmad. Så vi alle, kunne være samlet, når vi skulle fortælle dem, at de godt kunne begynde at finde fodboldstøvlerne frem. I Mexico, hvor jeg har boet, har de en tradition med kønsballoner. Jeg har altid synes, at ideen bag var super nuttet. Traditionen foregår på den måde, at man efter kønsscanningen får et papir med hjem i en lukket kuvert, hvorpå der står, om det er en dreng eller pige. På den måde ved de kommende forældre ikke, om det er en dreng eller pige, som de skal have. Kuverten bliver så givet til et familie medlem, som sørger for at købe den her kønsballon. Så samles man om aftenen med venner og familie og springer ballonen. Når ballonen springer, vælter det så ud med enten lyserød eller lyseblå konfetti. Det er i dét øjeblik, at de kommende forældre finder ud af, om de skal have en dreng eller en pige.

Vi brugte den mexicanske tradition som inspiration, men vendte den lidt rundt. Således, at det var Christian og jeg, der kendte kønnet på vores baby. Ved at springe ballonen ville vores familier så kunne se på den farvede konfetti, om det var en dreng eller pige. Jeg kunne ikke skaffe nogen kønsballon her i Danmark, så jeg lavede i stedet min egen. Vi købte en stor ballon og fyldte den med en masse glimmer og blå konfetti. Jeg fik den pustet op med helium på en restaurant, lige inden de kom. Da begge vores familier var samlet, poppede vi ballonen, og det fløj rundt med blå konfetti. Det fungerede simpelthen så godt, og vi havde verdens hyggeligste aften.

Jeg har nedenfor oplistet de navne, som vi overvejede, da vi endnu ikke kendte kønnet på vores baby. Og jeg kan allerede afsløre nu, at pigenavnene ikke er aktuelle længere. Lige nu står vi tilbage med to af de nedenfor oplistede drengenavne. Personligt har jeg allerede valgt…. Måske du kan gætte det? Jeg får det i hvert fald i den nærmeste fremtid her på bloggen fortalt.

Navne vi overvejede:

Pigenavne:

Carla

Havana

Luna

Rose

Selma

Nora

Viola

Vera

Drengenavne:

Bob (Christian var ikke super fan af ideen. Jeg kan derfor allerede afsløre nu, at Bob ikke længere er aktuelt. Personligt synes jeg, at Bob Bannis spiller maksimalt)

Carl

Conrad

Sylvester

Vilhelm

Viggo

Vincent

3 kommentarer

  • Aaron

    What about Bob? – it’s one of my favorite films with Billy Murray, haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi fik dem pustet op hos Jensens Bøfhus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, en fin måde at gøre det på! Undrede mig over, hvilken restaurant det var, du fik helium i? Har selv samme ide

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En opdatering om leverpostejsanretningen på øverste etage: Ja, jeg farver mit hår