Kønscanning, balloner og babynavne

På det seneste har jeg #1

Fundet navnet til vores baby(!!!!), som jeg tidligere har skrevet lidt om her . Der kommer et indlæg om det i den nærmeste fremtid. Vi holder det for os selv – lidt endnu.

Været til gravidyoga. Jeg fyldte 25 år i maj og fik en yogamåtte i gave af mine bedste veninder. De havde sammen med yogamåtten tilmeldt mig gravidyoga, som jeg startede på i tirsdags. En virkelig skøn oplevelse, som varmt kan anbefales alle kommende mødre.

Prøvet at oplære Cille-mor i tøjstørrelser til børn. Det er virkelig en verden for sig! Og hende Cille-mor kan ikke rigtig finde ud af det. Hun er sgu lidt af en amatør. Men hun er da så småt ved at finde ud af, at strørrelserne hedder 50-56-62 og ikke small, medium og large. Jeg prøver ihærdigt på at fortælle hende (Cille-mor), at det hele nok skal gå. Og nu har jeg fået hende til at bestille de første bodystockings hjem fra h&m i hvid, blå og grå.

Været på loppemarkeder. De sidste to weekender har stået i loppefestens tegn. Forrige weekend var jeg til Veras Market, i Stormspakhus og i søndags havde jeg en bod til Danmarks længste loppemarked på Sadolinsgade. Jeg kan godt lide tanken om, at mit tøj får “nyt liv”. Også er det tilmed miljøvenligt. Jeg går derfor ind for genbrug og køber det gerne selv.

Købt en praktisk Prada taske. Kender I det, når pengene bare brænder? Nå, ikke… Det gør jeg! Jeg tjente en skilling på loppemarkederne, som jeg nævnte ovenfor. Og de fik altså hurtigt ben at gå på. Det tog mig akkurat 24 timer – så var de brugt. Tasken er grøn, pæn og praktisk, også er den af nylon. På den måde kan den jo lige få en overhaling med karkluden, hvis nu at den skulle blive udsat for et mindre baby-overgreb. Også sidder der helt sikkert én, og tænker – hun skriver, at Prada er praktisk?? Hun (Cille-mor) må da ikke have nogen sans for penge. Men ved du hva’, det har hun faktisk. Jeg tjener dem sgu selv. Også er vi da helt enige om, at der findes langt flere praktiske tasker end Prada, men ta’ det nu liiige med et gran salt. Egentlig var det bare ordspillet og de dobbelte P’er, jeg synes, var lidt god lir kort fortalt.

Arbejdet, en del på kontoret. Jeg er studentermedhjælper på et advokatkontor og er i skrivende stund i gang med at optjene timer til supplerende barselsdagpenge. Ja, det ord kendte jeg heller ikke til for mindre end 4 måneder siden. Altså barselsdagpenge. Men det er åbenbart noget, som man kan få/tjene som supplement til sin sørgelige SU. Det er da pænt af dem (Udbetaling Danmark).

Modtaget en del studievejledning. Jeg har talt med diverse studievejledere i forbindelse med min uddannelse og barsel. Jeg er så mega meget i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det hele an. Skal jeg fortsætte på kandidaten? Eller skal jeg gå på barsel? Skal jeg prøve det der hjemmegående husmor-show… Lære at klippe og klistre. Måske lave håndskrevne dåbsinvitationer, bare fordi jeg kan. Eller skal jeg køre fuld karriere-Kirsten og tage den skatteretseksamen samtidigt med, at jeg bliver taget fuldstændig med bukserne nede, og skal til at lære, hvordan man skifter babytøj og bleer? Personligt synes jeg, at det er en kæmpe stor beslutning, som jeg endnu ikke har fundet svaret på. (Erfaringer fra medmødre modtages med kyshånd).

Haft udlængsel. Jeg elsker at rejse. Så jeg er i gang med at finde ud af, hvor Christian og jeg skal rejse hen i efteråret. Vores sidste ferie sammen.

Købt et karlekammerskab. Jeg har simpelthen – på vaske ægte krejler manér – købt et karlekammerskab på den blå avis. Det skal lige have en kærlig hånd og en omgang maling. Så spiller det. Min plan er at bruge det som garderobe/opbevaringsskab til baby.

Været på tapet-jagt. Christian og jeg (nok mest mig) skal så småt i gang med at indrette babyværelse, og jeg havde lidt en drøm om, at den ene væg skulle tapseres med noget nuttet tapet. Efter at have ledt på samtlige hjemmeside er jeg så småt ved at have give op. På nuværende tidspunkt overvejer jeg at lave høje paneler i værelset i stedet. I kan følge med i projekt babyværelse på min instagram, @Cillefjord. Jeg går b.la. i gang med karlekammerskabet i morgen.

Brugt en søndag i stof og stil. Jeg har valgt (med hjælp fra min bedste og totalt kreative veninde) at lave min amme- og puslepude selv – eller i hvert fald betrækket. Vi købte faktisk også stof til at kunne lave min egen pusletaske. Jeg glæder mig til at vise dig det, når vi er færdige.

Billederne er fundet på Pinteret her . Stoffet er fra stof og stil

Vuggen er fundet på DBA

det praktiske Prada køb

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kønscanning, balloner og babynavne