Kinder cookies

MIT BABYSHOWER

I søndags overraskede min kæreste, familie og bedste veninder mig med det skønneste babyshower. Jeg havde det på ingen måde på fornemmelsen – hvilket både nattøj og overvældenheden på nedenstående billeder illustrerer meget godt. Jeg blev simpelthen så overrasket og SÅ rørt. Tænk at nogen havde arrangeret alt dette for mig… Hvor heldig er man lige?

Jeg vågnede i søndags, og vi havde faktisk ikke lavet planer, andet end at vi (Christian og jeg) skulle gøre rent og ordne nogle praktiske ting. Dem er der en del af, når man skal have en baby – skulle jeg hilse at sige. Vi skulle b.la. tømme vores skur, så der var plads til at stille en barnevogn. Vi skulle derfor bruge en del timer på lossepladsen, hvilken ophidsende søndag – I know. Men det kan jo ikke altid være guld og glimmer det hele.

Christian havde for noget tid siden mistet opladeren til sine høretelefoner… Hvilket jeg havde hørt på ret længe. Min mor ringede til mig omkring kl. 10 for glædeligt at fortælle os, at opladeren nu var fundet. Pludselig fik Christian meget travlt med at skulle hente den oplader… Faktisk så travlt, at det ikke kunne vente. Eftersom jeg sad midt i morgenmaden, spurgte jeg ham, om han ikke kunne hente opladeren selv. Det kunne han ikke… Ingen vidste hvorfor. Eller jo, det gjorde 15 af mine veninder og familie – og jeg gør jo så nu. Christian havde nemlig en rimelig streng deadline foran sig.

Vi kørte hjem til mine forældre i bedste søndagsuniform. Jeg havde da heldigvis lige nået at få en bh på, men så heller ikke mere. Tænderne var da i hvert fald ikke blevet børstet… Jeg kom ind i gangen og undrede mig kort over, hvorfor døren indtil stuen var lukket. Jeg nåede ikke at tænke videre over det, indtil jeg kom ind i spisestuen, og jeg nærmest var ved at gå i fødsel, fordi jeg blev så forskrækket over at blive overrasket af 15 veninder, som råbte: SURPRISE!!. Jeg blev simpelthen så overvældet, og er det faktisk stadig. Det var lige så hårene på mine arme rejste sig. Og jeg tror lige, at der går nogle, dage inden jeg får fordøjet det.

Rørt til tåre

De havde disket op med det helt store brunchbord og nogle små lege

2 stolte kommende mostre

Mine bedste veninder

Mine bedste veninder

Hvilken gaveregn. Vores baby er allerede overdrevet forkælet og han er ikke engang født endnu

Jeg laver et indlæg om alle de finer gaver vi har fået. Særligt noget om kassen (til venstre), som var den mest personlige gave jeg fik

Jordens bedste veninder. Jeg ønsker mig hverken mere eller mindre

Min skønne veninde Simone har termin 2 måneder efter mig. Hun skal også have en dreng. Så vi er på barsel samtidigt. GOALS right?

4 kommentarer

  • Hej Mia. Der er en Budapest guide på bloggen nu. Jeg håber den kan bruges <3 glæd dig, der er fantastisk. Rigtig god tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Cille. Har du lyst til at skrive et indlæg om din tur til Budapest også? Jeg skal til Budapest i den nærmeste fremtid, og jeg kunne godt bruge noget inspiration

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Signe. Tusind tak. Det vil jeg prøve at lave nogle indlæg om

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Ved godt at din blog handler om at blive mor, men det kunne være mega lækkert med lidt om fashion og dit tøj, da jeg synes at du har mega fed stil!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kinder cookies