Navnet på baby C

Den knap så søde ventetid

Hermed en status på livet som sumobryder. Som på nuværende tidspunkt på ingen tænkelig måde pryder. Jeg er i uge 38 (37 + 4) og mildest talt ved at sprænge i luften. 3. Trimester har været det absolut hårdeste ved hele min graviditet. Én stor omgang søvn tortur for at sige det mildt. Hvordan dealer man med kun, at få 2-3 timers søvn hver evig, eneste nat… Jeg tisser måske 7 gange om natten og bruger den anden halvdel af tiden på at sidde på sengekanten og hoste og pruste som en anden hval, der lige er kommet op til overfladen – mens jeg tænker på, hvornår fanden i helvede det bliver morgen…. (Ja, undskyld, at jeg bander. Men det trækker saftsuseme tænder.

I sidste uge var jeg til rutinecheck ved min jordemoder for at få at vide, at jeg både havde proteiner i min urin og et alt for højt blodtryk. Hun ringede derfor til fødegangen for at vende mine symptomer med en kollega. Hun mistænkte mig, nemlig for at have udviklet svangerskabsforgiftning. Samtalen med hendes kollega resulterede i et efterfølgende besøg på fødegangen – og hendes afsluttende bemærkning, inden jeg gik ud af døren, var – At jeg mentalt godt kunne begynde at forberede mig på at blive mor inden for de næste 24 timer. Jeg græd, da jeg gik ud derfra. Ikke af glæde. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor… Men jeg var færdig. Som i helt færdig. Jeg har faktisk ikke haft let til tåre i min graviditet (som jeg ellers har hørt fra så mange andre) – men denne gang var det ikke til at stoppe. Tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg var dybt ulykkelig. Ét, fordi jeg ikke vidste, hvad svangerskabsforgiftning var. Og to, fordi jeg ikke følte mig klar. Jeg er ikke typen, der har googlet symptomer og sygdomme i min graviditet. Så, jeg anede intet om, hvad det var, der var ’forgiftet’? Var det mig, der var forgiftet? Var Carl forgiftet? Min moderkage? Hvem og hvad var giftig!? Jeg var på ingen måder klar. Jeg følte mig faktisk bare ung og dum. Og totalt… tung. Mig. Mor. Om 24 timer. Næppe!

Vi kørte på OUH (Odense Universitetshospital) for at få taget blodprøver for senere at tale med en fødselslæge (når de havde fået svar på mine prøver). Der kom svar på prøverne, og der var ingen tegn på svangerskabsforgiftning. HELDIG-FUCKING-VIS. Vi skulle ikke holde fødselsdag i dag. Lægen bad mig måle mit blodtryk 3 gange dagligt i den kommende uge, og hvis det kom over 150/98 igen – så skulle jeg ringe.

Vi tog hjem, og både Christian og jeg var virkelig lettet! Tanken om, at nogen skulle bestemme, hvornår min fødsel skulle sættes i gang, kunne jeg slet ikke forholde mig til! Jeg ved godt, at det her for nogle befinder sig i småtingsafdelingen. Men for mig var det en stor ting. Og det nappede sgu. Jeg har egentlig ikke gjort mig de største tanker om min fødsel. Men én ting, jeg forestiller mig, er da, at jeg skal gå i fødsel af mig selv… Så jeg krydser mine små pølsefingre hver evig, eneste aften, inden jeg går i seng og beder til, at det forbliver sådan.

I hvert fald blev jeg så udstyret med den her blodtryksmåler og begyndte så at måle mit tryk 3 gange dagligt, indtil jeg skulle til min næste undersøgelse (som egentlig var i dag onsdag den 14. november –  Jeg går til observation derude for at sikre sig, at jeg ikke udvikler svangerskabsforgiftning). Men så i går, stak mit blodtryk af med mig igen, og da jeg stod og skulle afsted til fødselsforberedelse, som i øvrigt ligger samme sted som min jordemoder – kunne jeg lige ’stikke’ i min urin for at se, om der var spor af protein. Feltet viste grønt igen (skal være gul – det kender du helt sikkert til, hvis du er, eller har været gravid). Og jeg måtte ringe derhen (fødegangen). Afsted med mig. Igen….

Vi kom derud kl. 20.00, og jeg fik taget nye blodprøver og fik lagt sådan nogle elastikker om maven (kan ikke huske navnet på lægesprog), således at de kunne måle babys hjerterytme. Blodprøverne var endnu engang fine. Men hjerterytmen hos baby var, svingede… Den dykkede en del – for at bruge lægens udtryk. Jeg lå derfor i den der elastik i 2.5 time inden en fødselslæge kunne tage stilling til, hvad der så skulle ske…. Konklusionen blev så i nat kl. 00.30, at vi måtte køre hjem og komme igen torsdag (i morgen den 15. november) for at få lavet en ny undersøgelse og få taget nye blodprøver. De mistænker stadig, at svangerskabsforgiftning kan være under opsejling, hvorfor de holder nøje øje. Jeg har protein i min urin, alt for højt blodtryk, hovedpine, flimmer for øjnene og pludselig fået ret meget væske i kroppen, hvilket jo er normalt, men jeg har ikke haft så meget som en dråbe – og pludselig ligner jeg en hel pelikan. Med en overordentlig skuffe – kan jeg fortælle dig.  Og mine fingre minder nok mere om en medister… Men nu må vi vente at se, hvad der skal ske. I hvert fald føler jeg mig allerede nu meget mere rustet, og afklaret, end jeg gjorde i sidste uge – tænk, hvor hurtigt man kan vænne sig til tanken? At gå fra at føle sig ung og dum til faktisk at være helt cool omkring det. Og hvis de i morgen siger, at de vil sætte mig i gang – så er det ingen skam. Kom bar’ du!

Nå, men ved du så, hvad jeg gjorde i dag? I dag da jeg vågnede, besluttede jeg mig for at tage tøj på. Altså sådan noget ægte tøj. Jeg skulle aller en fløjtende fis… Men tøj er ikke noget, at jeg har stiftet bekendtskab med den sidste uge. Jeg har levet i Christians underdrenge og en lidt for forvasket pyjamas – med knapper, så maven kan stikke ud. Også ellers INGEN sokker, mine fødder koger. Så i anledningen af ingenting, ja så dressede jeg mig sgu op i mit lyserøde satin sæt. Jeg har i dag gået rundt i lejligheden i et suit, bar’ fordi jeg ku’.  Også har jeg i øvrigt fået nyt hår. Jeg tænker, at det kan tage lidt af opmærksomheden væk fra mine små tykke lår.

 

Til Carl: Når du kommer ud, Carlo – så skylder du sgu en omgang. Og det er en ordentlig én af slagsen. For alle de bekymringer du har påduttet mig de sidste 14 dage….

Jeg ved godt, at bekymringerne ikke bliver mindre, men jeg har prøvet på at få dem til at glimre.

 

Det blev da vidst en længere smøre. En anelse rodet, måske. Men jeg havde åbenbart meget mere på hjertet end forventet. Glimmer på – også lad os da bare få den fødsel op at stå!

 

7 kommentarer

  • Julie Margrethe

    Da jeg skulle føde, havde jeg forhøjet blodtryk, og jeg skulle sættes i gang. Det tog 2 dage for dem at have tid til at sætte mig igang, og da jeg endelig skulle have den skide pille, så var jeg 4 cm åben… så ingen pille, og jeg blev sendt hjem. De tog vandet dagen efter, og efter et par timer med veer, fødte jeg min lille skid på 25 min. I uge 38 😅 jeg håber de tager sig godt af dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg syntes du ser ret fantastisk og smuk ud ❤️ det er altså helt normalt at syntes de sidste uger er mega trælse kh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg syntes du ser ret fantastisk og smuk ud ❤️ og det er helt okay at syntes de sidste uger er mega trælse kh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh din stakkel. Den sidste tid her STINKER. Jeg var på OUH med forfærdelig forstoppelse (så sexet) forrige uge. Fuck hvor er det hele bare ikke fedt her i slutspurten. Jeg er 38+2 i dag. Dem der kalder det for “den søde ventetid” burde få nogle tæsk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ceciliefjord

      Jeg er helt enig! det trækker godt nok tænder pt… Det kan være vi ses, altså på OUH 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Cille!!! Du er så hamrende sej og cool. Er sikker på du bliver en fantastisk mor – og tak for at sætte dine “unge tanker” på graviditet. Jeg tænker, at når det bliver min tur en dag, så vil jeg tænke tilbage på dine indlæg og tænke det hele nok skal gå – fordi graviditet bliver nødvendigvis ikke rosenrødt, og det er normalt. Kæmpe kærlighed herfra, you go girl. Al held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ceciliefjord

      Af hjertet tak for din besked <3 den varmer!! Og tusind tak fordi, at du vil følge med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Navnet på baby C